Hjælpere skal også huske at hjælpe sig selv !
Af Læge & Psykoterapeut Inger Kirstine Søndergaard
Mange ansatte i social- og sundhedssektoren arbejder med meget svære klientsager eller patienter, hvor de bliver konfronteret med de allersværeste sider af livet.
Hvordan klarer man egentlig det som hjælper eller behandler?
Nogle taler kortvarigt med deres kolleger om de svære sager, men får sjældent talt om de følelser, en sag bringer op i dem. Andre gemmer både forløb og følelser væk i sig selv, indtil de måske en dag bryder sammen, fordi det simpelthen er for hårdt at bære så mange svære ting indeni sig. Andre igen sørger for at få fat i et menneske, de kan læsse af til og få hjælp og støtte af til en bearbejdning af følelserne.
Heldigvis sørger man på flere arbejdspladser for, at personalet får supervision, hvilket vil sige, at de enten alene med en supervisor eller i en mindre gruppe får talt om de svære sager og bearbejdet nogle af de følelser, de har bragt op i dem.
Sammenbrud på den ene eller anden måde hos social- eller sundhedspersonale er dog fortsat ret hyppigt. Det kan starte i det små med problemer med at sove om natten, muskelspændinger, mavesmerter og hovedpine. Der kommer måske usikkerhed på, om man nu også gør sit arbejde godt nok, uden man helt véd, hvor usikkerheden kommer fra. Hvis man ikke får fat i en person til at hjælpe sig i en sådan tilstand, kan den nemt udvikle sig yderligere f.eks. til en kronisk smertetilstand eller til et misbrug af enten medicin eller alkohol.
En hjælper i social- og sundhedssektoren er ofte en person, der giver andre, det vedkommende selv savner. Nemlig omsorg. De fleste mennesker er meget dårlige til at give sig selv omsorg. Hvor tit under en hjælper sig f.eks. en dag med fuldstændig afslapning, hvis ikke det lige er den planlagte sommerferie ? Nej, vel? De fleste siger ”Det har jeg ikke tid til”. Dertil må man svare ”Du har ikke tid til at lade være, hvis du også skal have noget ud af dit livs aften!”
Det er dog også muligt selv at gøre noget forebyggende, for at blive bedre til at tackle de svære ting, man møder i sit arbejde. Man kan f.eks. arbejde med sig selv og sine egne reaktioner. Det første er at blive opmærksom på sine følelser i forskellige situationer. Er man glad, ked af det, frustreret, vred, irriteret eller bange for at gøre noget forkert. Senere kan man sætte sig ned og mærke de enkelte følelser igen og prøve at finde ud af, hvad der har fremkaldt dem i netop dén situation, de opstod i. På den måde kan man blive meget klogere på sig selv. For at komme videre derfra, kan man vælge en person, man har tillid til og så snakke med vedkommende om, hvordan man har det for måske der igennem at få ideer til, hvordan man selv kan ændre noget.
Hvis de samme følelser dukker op igen og igen, må de være væsentlige for ens eget liv. De kan evt. have noget at gøre med svære ting fra tidligere i ens liv. Kan man ikke komme videre, er muligheden at opsøge en psykoterapeut, der kan hjælpe én med at få de gamle ting bearbejdet.
Så husk at passe på dig selv, mens du har dig, der er ingen nærmere til det ! - Det gælder ikke kun hjælpere, men også alle andre.
Fjerritslev 2001 og 2010
